Salling Group lægger afstand til Coop
De to danske dagligvaregiganter, Coop og Salling Group, har længe ligget i konkurrence om at være den største.
Men ifølge Retail Institute Scandinavia vinder Salling Group det slag, og tendensen vil bare fortsætte de kommende år, fortæller BT.
Det er især danskernes kærligheden til discountkæden Netto, der ligger til grund for udviklingen, og frem mod 2028 vil kæden vokse med 25 butikker, lyder prognosen.
- Havde du spurgt mig for 10 år siden, om Netto ville komme op på så mange butikker, ville jeg havde sagt nej, siger Henning Bahr, der er direktør i Retail Institute Scandinavia.
Coop tager prognosen med ro, og informationsdirektør Jens Juul Nielsen siger, at det ikke handler om at være størst men om at give medlemmerne de bedste fordele.